10. juni 2009

Farvel til Scrap Queen 2009

Så blev det i denne omgang jeg røg ud af Multiscrap's udfordring.
Jeg deltog med dette digitale LO:
Tusind tak til Iben (Multiscrap) for nogle fantastiske udfordringer - jeg vil glæde mig til at følge med på sidelinien fremover !!

Design Teamet får egen blog

Jeg er i den heldige situation at have et meget engageret og aktivt designteam tilknyttet butikken. De har nu fået deres helt egen tumleplads i form af en ny blog:
http://hobbyboden-dt.blogspot.com/
Siden er helt ny, men vil inden længe bliver oversvømmet med spændende indlæg og gode idéer.

4. maj 2009

Scrap Queen 2009 - April

Endnu engang var jeg heldig og gik videre i Multiscrap's udfordring.

Denne gang skulle man lave sit LO i en anden facon end firkantet, temaet skulle være "10 favoritter" og der skulle være dele i 3D, altså løftet ud fra det flade LO.

Dette blomster-LO er i nogle helt andre farver end jeg normalt arbejder med, og nok osse lidt mere 'løssluppent' end hvad jeg plejer at lave !!

Jeg fik ingen stemmer, men gik videre på heldet alene - men skidt med det - jeg er endnu engang blevet udfordret og kommet lidt ud over mine sædvanlige grænser.

17. april 2009

Et lift i en lidt anden stil end den sædvanlige

Mia kom med en rigtig spændende udfordring inde på ScrapCat forleden:
"Lift en scrapper der har en HELT ANDEN stil end dig selv! Du skal henvise til det LO du lifter, hvem scrapperen er og hvorfor du har valgt netop hende og dette LO".

Jeg valgte at lifte Marolle - det øverste LO på denne side: http://nr59.dk/blog/?p=312
Det var rigtig sjovt, for Marolle har jo en stil, der er er en hel del anderledes end min sædvanlige stil - bl.a. er hun god til det med whitespace og til at bruge en masse sjov pynt. Men jeg endte faktisk med at blive rigtig glad for mit LO . . .

15. april 2009

Nemme blomster med cirkel-punches

Jeg har lavet nogle eksempler på, hvordan du nemt kan lave nogle enkle og søde blomster ved hjælp af cirkel-punches. Idéerne har jeg fået hhv. fra det nyeste nummer af magasinet "Creating Keepsakes" og fra et af kurserne på Scrap-a-Ganza i Holland.

De første er lavet af en udstanset cirkel, hvor der så er klippet 'hak' ind mod midten, så der bliver 6-7 'kronblade' tilbage.
Blomsterne kan laves i mønstret eller ensfarvet papir, og bagefter kan du f.eks. sværte kanterne og/eller lave 'falske syninger' med en tynd pen rundt langs kanten.

De andre blomster er lavet af udstansede cirkler i 2-3 forskellige størrelser.
Først er de gjort fugtige med en vandforstøver ('mister') og derefter er de krøllet sammen. Hvis du 'nulrer' dem lidt rundt i hånden, så får de et rustikt look i alle folderne.
Ret cirklerne sådan nogenlunde ud, men så de stadig krøller i overfladen og læg dem til tørre.
Når de tørrer op, bibeholder de deres nye krøllede stil bedre end hvis du bare havde krøllet papiret mens det var tørt.
Når de er helt tørre, kan du evt. sværte kanterne og bagefter limes lagene sammen.

8. april 2009

Kort med stemplede baggrunde

Gitte O (Godtesen) fra designteam'et har igen været kreativ med stemplerne.
Denne gang viser hun, hvordan man selv kan lave de mest fantastiske baggrunde på sine kort ved hjælp af de enkle stempler fra dette ark: http://gittes.dk/shop/umonteret-stempel-blomster-2932p.html
Gitte har først stemplet motivet én gang med en lys farve og derefter én gang til, lidt forskudt af det første stempel og i en mørkere farve.
På den måde kan man lave sine baggrunde akkurat som man ønsker - og så de kommer til at passe perfekt med den pynt, man bagefter sætter på !!







3. april 2009

Stemplede kort fra designteamet

Gitte O (godtesen) fra designteamet har "leget" lidt med de umonterede stempler, som købes i store ark med masser af motiver:
http://gittes.dk/shop/umonterede-stempler-135c1.html

På kortet herunder er der brugt et par af de klassiske motiver fra dette ark http://gittes.dk/shop/umonteret-stempel-klassiske-2941p.html (og for dem, der ikke ved det, så kan jeg fortælle at en del af motiverne - bl.a. busterne og de forskellige opstillinger - på netop dette ark faktisk er lavet ud fra nogle af mine egne tegninger :-)).
Baggunden er først sværtet med en stempelpude og de stemplede motiver er efterfølgende embosset med Tim Holtz' Distress Embossing Powder.

På dette kort er motivet stemplet med embossing-sværten og så har den fået en gang almindelig guld-embossing pulver.
Bemærk den ternede firkant, som er lavet med et af baggrundsstemplerne fra dette ark: http://gittes.dk/shop/umonteret-stempel-snirklet-2940p.html

Endelig er der dette kort, hvor motiverne (damen og mønterne) igen er lavet med guldembossing og damen har fået rigeligt med varme, for at få det til at se gammelt ud. Sommerfuglen er klippet ud af et "lacecardstock" ark.

2. april 2009

Digi-designer

Som mange af jer måske allerede ved, så har Scrapsisters i går åbnet en shop: http://shop.scrapsisters.dk/ hvor du bl.a. kan købe digi-kits, altså "materialepakker" til digital scrapbooking.

I den forbindelse er jeg (sammen med to andre) blevet "ansat" som designer på det digitale område - det er jeg rigtig glad for og meget stolt over, og håber at jeg i fremtiden kan bidrage med en masse idéer, som andre kan få glæde af !!


30. marts 2009

Scrapbook Queen 2009 - Marts bidrag

Pyha - så slap jeg endnu en gang gennem nåleøjet (hmmm . . . . . gad vide om man bare var heldig og undgik lodtrækningen, eller om der var nogen der stemte på ens bidrag !?).
Opgaven lød denne gang på at bruge farven gul, at ordet STRÅLE indgik i titlen og at der måtte være ét og kun ét foto.
Nå, men her er det - jeg synes selv det er rimelig anderledes end hvad jeg plejer at lave:

15. marts 2009

Skær / klip i dit mønsterpapir

Karina fra Hobbyboden's design-team er kommet med nogle idéer til, hvordan du kan bruge dit mønstrede papir kreativt:
På dette LO har Karina brugt papir fra Magenta's æble-serie.
På detaljebilledet kan du se, hvordan der er skåret ud omkring æblerne og bladene, så de fungerer som en slags "foto-holder".

På det andet LO har Karina brugt papir fra S.E.I.'s Dill Blossom serie.

Her er der skåret hele dele af mønsterpapiret ud i form af et pa dekorative grene, som er brugt som pynt på LO'et.

Derudover har Karina skåret bogstaverne til titlen ud i småmønstret papir.

8. marts 2009

Scrap i det Jyske

Allerførst vil jeg skynde mig at sige tusind tak til alle jer søde kunder, som kiggede forbi min stand på Scrap i det Jyske i Ejsing i går !! Og en særlig tak til "Odderne" som var så søde at hjælpe med at få pakket sammen og båret ud, så jeg kunne nå færgen hjem i god ro og orden.

Her er et par billeder fra standen - bl.a. med alle de populære produkter fra Ranger, som jeg benyttede lejligheden til at vise frem.På et senere tidspunkt skal der nok komme et par billeder af de små projekter, som jeg viste frem ved bordet, og hvor der var mulighed for selv at sidde og afprøve en del af tingene.

3. marts 2009

Sig pænt goddag . . .

. . . til det nyeste medlem af Hobbybodens design-team !!

Det er med stor glæde og stolthed, at jeg kan præsentere Gitte Ottosen (Godtesen) som den nye designer på holdet.

Mange af jer kender sikkert Gitte i forvejen fra diverse forum's på nettet og/eller fra Kreativ Fritid messen i Viborg, hvor hun både har været en af mine super-dygtige og kreative hjælpere på standen og selv tidligere har haft sin egen stand.
Gitte laver både scrapbooking og kort, og flere vil nok kende hende som en sand mester udi Floral Punch Craft, hvor hun bl.a. har holdt kurser rundt omkring i landet (sammen med Karina).
Du kan se eksemper på Gitte's kretioner på bloggen: http://godtesen.blogspot.com samt på hendes hjemmeside: http://godtesen.dk/ - hvor du kan hente både inspiration og vejledninger til en masse forskellige ting.

2. marts 2009

Endnu et LO fra Designteamet

Dette LO er også Jane's (Lullemor) værk.
Denne gang har hun brugt papir fra Heidi Grace's "Day Dream Believer" serie.
Ovenpå papiret er lagt et klart akryl-overlay, som er dekoreret med alcohol inks på den trediedel længst til venstre.
Sommerfuglen er kantet med selvklæbende perler.
Og med vanlig sans for detaljerne, så har Jane også fremhævet et par striber af rhomberne i mønsteret samt et par andre detaljer med Stickles (Glitter Glue).





1. marts 2009

Inspiration fra Design Teamet

Som tidligere skrevet, så har Jane (Lullemor) fra Hobbyboden's DT været utroligt kreativ og lavet flere forskellige spændende projekter med materialer fra butikken.

Baby LO'et her er lavet med de supersøde papirer fra S.E.I. (serien hedder Chick-a-Dee i pigefarverne og Chick-a-Doo i drengefarverne).
Som sædvanlig har Jane tilføjet LO'et en masse spændende detaljer, skabt ved hjælp af bl.a. punches, brads, sytråd, stemplede og embossede motiver samt en hæklet blomst (du kan finde opskriften på en hæklet blomst inde på Scrapsister's side her: http://www.scrapsisters.dk/magasin/index.php/haekleskole/haeklede-blomster)